Gør det selv, eller færdigt spejlbassin

Der har de senere år været en rivende udvikling i antal af spejlbassiner i de Danske have. Det har været en trend som rigtig tog fart i 2017 og har siden bare vokset. Her i 2021 er der intet som tyder på den udvikling, vil ændre sig. I denne artikel vil vi fortælle alt hvad der er værd at vide om spejlbassiner.

Flot udvalg af spejlbassin

Et spejlbassin har en magisk kraft og er nok det mest effektfulde element du kan installere i din have. Som navnet antyder vil havens træer og busk spejle sig i vandet og du får himmelen ned i haven.

For mange har det at anlægge et spejlbassin haft ry for en kæmpe opgave som også kræver en stor investering og ikke mindst meget vedligehold. Men sådan behøver det slet ikke være, alt dette vil vi komme nærmere ind på.

 

 

Hvordan vælger jeg den rigtige placering?

Det er vigtigt at planlægge dit projekt med et nyt spejlbassin, derfor skal du også tænke over hvor det skal placeres, det giver nemlig en stor forskel på den ønskede virkning.

Hvis det er himlen du vil trække ned i haven, kan du med fordel placerer dit spejlbassin et åbent sted hvor du kan se det fra hele haven.

Det kan også være du ønsker at kunne spejle haven planter og træer og måske endda plante nyt for at få den ønskede virkning.

Nogle placerer deres spejlbassin mit i en græsplæne, det giver dog nogle udfordringer med græs i vandet, de samme udfordringer får du også når du planter under træer og nær ved buske. Her er det bare blade og andet der havner i vandet.

TIP:

Hvis du vil spare lidt på din økonomi og på samme tid skåne miljøet, kan du fylde dit spejlbassin fra en regnvandstønde

Hvilket færdige modeller findes der

Der findes et stor udvalg af færdige spejlbassiner i de Danske butikker og her vil vi vise dig et udvalg af dem du kan finde ved Shopunika.

Kije aqua spejlbassin

Er det vi kalder for et ”plug and play” spejlbassin. Du kan som vist på billedet blot finde et jævnt underlag, lægge dit nye spejlbassin på plads og fylde det med vand.Flot udvalg af spejlbassin

Du finder Kije aqua spejlbassin i tre størrelser, så det kan passe ind i alle haver. Det kan købes i 1,5 – 2 -2,5 meter langt og alle modeller er 1 meter bred.

Det er malet i Mørk antrazit grå Ral 7016, som sikrer du får den optimale spejlrefleks.

Det er den nemme og smarte genvej til at få vand i haven eller terrassen, uden at du skal ud i et større anlægsarbejde først.

Du kan også opstille spejlbassinet indendørs og give dine gæster en flot, stemningsfuld visuel oplevelse.

 

Kije rundt spejlbassin

Er en helt ny model der kommer i shoppen fra foråret 2021. Det er som Kije aqua spejlbassin et ”plug and play”, så du kan sætte det lige der hvor du ønsker.

Lille rundt spejlbassin i sortHvis du ønsker at placerer Kije rundt på en terrasse, skal du huske at sætte en fod under, da det er rundt under bunden.

Når du hæver dit spejlbassin, på den måde, kommer det til at svæve i luften og ser meget eksklusivt ud.

Vores Kije rundt spejlbassin, kommer i fire forskellige størrelser.  Du kan få det fra 60cm i diameter til 120cm i diameter.

De er alle pulverlakeret i sort farve, som giver de bedste betingelser som et skønt spejlbillede.

 

Byg selv dit spejlbassin

Der er også mange som drømmer rom at bygge deres spejlbassin selv og på den måde få mulighed for at få lige den størrelse man ønsker.

Det er et projekt du sagtens kan klare, hvis du afsætter den nødvendig tid til opgaven, da der er en del forberedelse hvis du skal have et godt resultat.

Det er meget vigtigt at bunden på dit nye spejlbassin er helt vandret. Derudover er det en nødvendighed at det bliver tæt, hvilket næste giver sig selv.

Hvilke typer materialer du vælger at bygge dit spejlbassin af, er meget efter temperament, du kan bla. bruge eternitplader, fiberbeton, glasfiber, cement, jern eller lignende.

TIP:

Husk at male det sort, eller en anden velegnet farve, for at opnår optimal spejlrefleks.

Lyder det som en kæmpe opgave og har du ikke tid eller mod på en stor gør-det-selv opgave, vil vi anbefale at se på de færdigemodeller

 

Hvordan skal det vedligeholdes?

Det er almindelig kendt at en havedam kræver en del arbejde, for at vedligeholde vandet. Sådan er det heldigvis ikke med et spejlbassin, hvor du kun kan forvente en begrænset indsats for at holde det pænt og fri for alger.

Når vandet bliver beskidt, tømmes det nemt ud over kanten og du kan på kort tid rense evt. blad og andet organisk væk fra bunden. Til dette bruger du blot rent vand og en børste. Herefter fyldes det blot vand i spejlbassin igen.

I de varmeste perioder skal du forvente at efterfylde med vand de der forgår en fordampning fra overfladen. I forår og efterår er dette ikke noget problem, da temperaturen er noget lavere.

TIP:

Du kan bruge Pond Repair til at holde dit spejlbassin rent, vi vil anbefale at du et produkt som dette da det er En biologisk vandkontrol der fremmer udviklingen af ​​vandkvaliteten

Er det dyrt at bygge eller anskaffe sig et spejlbassin

Der er stor prisforskel på de forskellige løsninger du finder på det Danske marked.

Hvis du går efter et færdigbygget spejlbassin, findes der generelt to typer, de runde og de 4 kantede.

Et rundt spejlbassin kan du finde fra ca. 1000 kr, for de mindste og helt op til 4000-6000 kr for de største. Med en hurtig søgning på google, vil du hurtig finde de forskellige forhandlere og kan sammenligne deres produkter.

Hvis det er et firkantet spejlbassin du ønsker, starter prisen fra 3000-7000 kr, igen alt efter størrelse og forhandler.

Du kan også vælge gør-det-selv modellen. Som nok ikke er en billigere løsning men du får muligheden for 100% selv at vælge størrelse og design.

Hvilke dyr tiltrækkes af et spejlbassin

Et spejlbassin i din have, vil tiltrække dyr i alle størrelser. Så udover den smukke, magiske effekt som spejlbassinet har på havens visuelle udtryk, så er det også et godt tiltag for havens dyr.

Det gælder både fugle og indsigter men også større dyr bliver tiltrukket af vand. Vi har før set rådyr drikke fra vores spejlbassin. Så det er mere placering af din have der afgør hvilke dyr dit nye spejlbassin vil tiltrække

Skal jeg søge om tilladelse

Du skal som udgangspunkt ikke søge om tilladelse til at sætte et færdigbygget spejlbassin op i din have. Der kan dog være andre regler gældende hvis du selv bygger, pga. areal og andet.

Derfor skal du undersøge hos din kommune om det kræver tilladelse at anlægge et spejlbassin,  der kan være lokalplaner, som giver begrænsninger.

Tips & Tricks

Ved at koble bassinet til en regntønde kan du nærmest skifte vandet så ofte, du får lyst. I tørre perioder fordamper vandet hurtigt, og det er rart at have minimeret udgifterne.

Våd mørtel og beton ætser, så husk tætte handsker. Du dør ikke af at røre ved mørtel eller få et enkelt stænk i øjet, men øjet skal skylles grundigt, og huden tørrer ud og sprækker, hvis du ikke begrænser kontakten. Langvarig kontakt, også gennem tøj, kan give alvorlige ætsninger.

Brug kun gode støbeplader, ikke tilfældige spånplader eller andet. Støbepladernes glatte flader giver et flot bassin og slipper bassinet uden problemer.

Lej en stavvibrator, det vil du ikke fortryde. Den vibrerende stang gør betonen flydende, så den når til alle hjørner og presser alle bobler ud. Fiberbeton kan være ret træg i det, og vibratoren vil derfor være en stor hjælp.

Skift bare vandet, når det bliver grumset. Det lave vand i bassinet bliver hurtigt varmt og vil derfor nemt få lidt algevækst. Hvis vandet bliver for grumset, fejrer man det blot ud over kanten med en stiv kost og fylder bassinet med rent vand igen. Man kan også tilføre en slat klorin for at rense vandet.

 

Mobil menu