Black soil havekrukker

Black soil-krukker er helt ideelle til udendørs brug i haven, på altanen eller på terrassen. Det er nemlig hårdtbrændte krukker, som er brændt ved en temperatur på 1200 grader. Det betyder, at krukkerne er ekstra hårdføre overfor frost. De uglaserede krukker kommer i forskellige nuancer af mørkebrun, hvilket giver dem et smukt og naturligt udseende, som er flot i kombination med stort set alle former for blomster og planter.

.

Viser alle 4 resultater

Store havekrukker – hårdtbrændte krukker til haven

Black soil-krukker er helt ideelle til udendørs brug i haven, på altanen eller på terrassen. Det er nemlig hårdtbrændte krukker, som er brændt ved en temperatur på 1200 grader. Det betyder, at krukkerne er ekstra hårdføre overfor frost. De uglaserede krukker kommer i forskellige nuancer af mørkebrun, hvilket giver dem et smukt og naturligt udseende, som er flot i kombination med stort set alle former for blomster og planter. Hvis du køber dine store havekrukker hos ShopUnika, bliver de leveret direkte til din bopæl i løbet af blot 1-3 hverdage. Her ser du vores store udvalg af alle vores havekrukker https://shopunika.dk/have-krukker/

5 grunde til at vælge black soil-krukker

  • Naturligt, flot og rustikt udseende, der klæder de fleste planter og blomster
  • Det lækre, mørke ler er både smukt og behageligt at røre ved
  • Materialet er ekstra solidt, hvilket gør det muligt at skabe meget store krukker
  • Det hårdtbrændte ler tåler frost
  • Krukkerne kan stilles både indendørs og udendørs året rundt

Black soil-krukker er skabt af en særlig type ler, som er ekstra robust og stærkt i forhold til konventionelt ler. Ligesom almindelig keramik er black soil et organisk materiale, der udgraves fra undergrunden på særlige steder. En hårdbrændt krukke til haven, er altså et særdeles bæredygtigt valg – både på grund af det naturlige materiale og den langtidsholdbare kvalitet.

Hvad er black soil-krukker?

Black soil-krukker er uglaserede krukker til haven, som bliver drejet eller støbt i en særlig robust lertype. Krukkerne er brændt ved en høj temperatur på omkring 1200 grader, hvorefter de hærder i ovnen på eftervarmen i 24 timer.

Det resulterer i at de store havekrukker leveres med et smagfuldt rustikt udtryk, hvis overflade kan være enten glat eller rustikt alt efter lerets egenskaber. Farven varierer mellem forskellige mørkebrune nuancer, som passer smukt ind i alle typer af haver og hjem.

Takket være det ekstra solide materiale kan black soil-krukker fremstilles i virkelig store formater. De er derfor perfekte til at plante træer i, da rodnettet vil have den fornødne plads til at kunne vokse i krukken.

De store havekrukker, vi forhandler hos ShopUnika, kommer i både helt enkle udgaver og i varianter med riller og anden form for udsmykning. Fælles for dem alle er, at de med deres rustikke og naturlige design vil tilføre den helt rigtige sydlandske stemning til dit hjem.

Black soil-krukker i langtidsholdbar kvalitet

Black soil er et utroligt stærkt materiale, som er mere eksklusivt og  solidt end almindeligt ler. Da der er tale om hårdtbrændte krukker til haven, er de som allerede nævnt frostsikre og kan dermed tåle det omskiftelige vejr, vi har i Danmark. Hvis du vælger black soil, vil du altså få en krukke, der med stor sandsynlighed vil følge dig resten af livet.

Ligesom det er tilfældet med andre store havekrukker, er der dog nogle gode råd, du skal følge, hvis du vil sikre, at din black soil-krukke ikke tager skade af vind og vejr. For at gøre det så nemt for dig som muligt, har vi samlet alle vores tips til frostsikring af krukker på vores blog.

Hvilken black soil-krukke skal du vælge?

Når du skal finde en ny en black soil-krukke, er det vigtigt, at du vælger en, der har en tilpas størrelse, i forhold til den plante, den skal indeholde. Planter er levende organismer, som vil vokse en del over tid. Derfor er det en god idé at vælge en forholdsvis stor krukke, så du ikke risikerer at skulle plante om alt for ofte.

Black soil-krukker er også helt ideelle til sammenplantninger – særligt hvis du vælger en variant, som har en stor åbning og ikke snævrer til foroven. Krukker med sammenplantninger er skønne i stuen, på altanen eller i små haver, hvor du gerne vil have en mangfoldighed af blomster og planter på begrænset plads.

Vil du hoppe med på den seneste indretningstendens og plante et træ eller en busk, der kan stå indendørs i stue eller entre? Til dette formål egner black soil sig ligeledes formidabelt, netop fordi de kan fås i så store størrelser.

Sådan planter du ud i black soil-krukker

Før du planter i din store havekrukke, er det vigtigt at sørge for, at der er et dræn i bunden, hvor overskydende vand kan samle sig. På den måde beskytter du din plante mod overvanding. Når planternes rødder vokser, vil de tilmed kunne nå ned til lageret af overskydende vand og stille tørsten. Dette er særligt smart, hvis din krukke er beregnet til at stå i haven. Her kan det om sommeren godt blive meget varmt og tørt.

Drænet kan du f.eks. lave ved at lægge potteskår eller grankogler i bunden af potten. Eller du kan vælge at bruge leca-nødder, som kan købes i de fleste plante- og byggemarkeder. Hvis du vil forhindre, at muldjorden trænger ned i drænet, kan du eventuelt vælge at placere et stykke fibertex over drænlaget.

Fyld derefter dine store havekrukker med en god, næringsrig jord. Husk, at forskellige planter kræver forskellige typer af næring. Hvis du vil plante rododendron skal jorden gøres sur, f.eks. ved at blande den med spagnum. Planter du roser, er det en god idé at blande jorden op med lidt lergranulat, så den bevarer den rette fugtighedsbalance.

På hvilke årstider skal jeg plante?

De hårdtbrændte store havekrukker er frostsikre, og det betyder, at du i princippet kan vælge at plante året rundt. Husk blot, at den plante, du vælger, også skal kunne tåle frost. Planter, der tåler frost, har tilmed den fordel, at de kommer igen år efter år.

Sommerblomster bør plantes ud om foråret, når perioden med nattefrost er ovre. Du vil derefter kunne nyde de fine blomster hele sommeren. Denne type blomster er dog kun etårige. Det vil sige, at uanset om du flytter dem indendørs om vinteren, vil de ikke overleve i mere end én sæson.

Køb black soil-krukker med 30 dages fri returret

Når du handler krukker til haven hos ShopUnika, får du store havekrukker, som er ganske særlige. Vi rejser nemlig selv ud i verden for at finde spændende og unik keramik. Du får altså en krukke, du ikke bare lige kan finde hvor som helst.

Vores produkter er udvalgt til dig, der godt kan lide at udsmykke dit hjem med unikke og smukke ting. Så rul op til toppen af siden, og find den black soil-krukke, der passer til netop dig og din smag. Vi sørger for at din pakke bliver leveret med fragtmanden inden for 1-3 hverdage – og skulle du mod forventning fortryde dit køb, kan du frit returnere din pakke inden for 30 dage.

Gratis levering

Gå ikke glip af denne mulighed, du får de bedste nyheder og tilbud!!

Skriv dig op i dag og få fri fragt på din første order.

TAK! Velkommern til Shopunika. Vi er glade for at du vil lære os bedre at kende! Du er nu blandt de første til at modtage tilbud og nyheder. Som tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev, vil vi gerne give lidt igen Her er den kode som giver fri fragt på alt i vores webshop. KODE: Fri fragt