Havekrukker

En smuk og interessant havekrukke kan gøre en verden til forskel i indretningen. Stor set alle de havekrukker, du finder hos ShopUnika, kan tåle at stå udendørs, men de er også smukke at have stående indendørs i stuen, entreen eller i soveværelset. I vores store udvalg finder du kvalitetskrukker i alverdens skønne design og farver.

Havekrukker - kategori

Her ses et udvalg af vores havekrukker

.

Viser 1–12 af 20 resultater

Stort udvalg af havekrukker

En smuk og interessant havekrukke kan gøre en verden til forskel i indretningen. Stor set alle de havekrukker, du finder hos ShopUnika, kan tåle at stå udendørs, men de er også smukke at have stående indendørs i stuen, entreen eller i soveværelset. I vores store udvalg finder du kvalitetskrukker i alverdens skønne design og farver. Fælles for dem alle er, at de vil fremhæve dine planter og krydderurter på den fineste vis og bringe masser af liv og sjæl ind i din bolig. Så dyk ned i vores spændende sortiment, og find et stykke flot brugskunst til dit hjem.

Derfor har du brug for en havekrukke

  • Bringer liv og personlighed ind i din indretning
  • Det perfekte sted at plante dine blomster og planter i
  • Smukke at have stående både indendørs og udendørs
  • Kan nemt rykkes, så dine planter får en god mængde af sol, skygge, regn, og læ
  • Vælg mellem mange forskellige design, størrelser og farver

I de seneste år har keramik for alvor fundet vej til de danske hjem. Dette kommer i forlængelse af en trend, der lægger vægt på det håndlavede, autentiske og bæredygtige. Men det er værd at bemærke, at der ikke blot er tale om en sæsonbaseret tendens.

For keramik er faktisk en af de ældste menneskeskabte materialer, vi kender til. Og det er netop lerets kulturhistoriske forankring, i sammenhold med dets naturlige og langtidsholdbare kvalitet, der gør materialet så attraktivt.

Hvilke typer af havekrukker findes der?

Fælles for de havekrukker, vi forhandler hos ShopUnika, er, at de alle er skabt i den vietnamesiske provins Binh Duong. Her bugner undergrunden af noget af det bedste ler, der findes i denne del af verden, og det har ført til, at der gennem generationer har udviklet en helt særlig ekspertise for produktion af keramik.

Vi rejser hvert år en tur til Binh Duong for at opdage og udvælge det flotteste og mest interessante keramik til vores onlinebutik. På nuværende tidspunkt forhandler vi tre forskellige typer af havekrukker, henholdsvis terracotta-krukker, black soil-krukker og glaserede krukker. De tre krukkevarianter kan du blive meget klogere på, hvis du læser med herunder.

Terracotta-krukker

Ordet “terracotta” stammer fra italiensk og betyder ganske enkelt “brændt jord”. Krukkerne er skabt af lerjord, der bliver hånddrejet eller støbt og derefter brændes ved en forholdsvis lav temperatur på 900 til 950 grader.

Det resulterer i en smuk og rustikt udseende krukke, som føles behageligt blød at røre ved. Krukkerne er ikke glaserede, og fremstår således i en naturlig jordfarve, som eventuelt kan have strejf af grå og hvide nuancer, alt efter det pågældende lers egenskaber.

Siden antikkens Grækenland er denne type af krukker været meget anvendt, og de er stadig meget udbredte i det sydlige Europa. På trods af at vores terracotta-krukker er skabt i Vietnam, er de altså forbundet med en vis sydlandsk charme. Således egner de sig perfekt, hvis du vil skabe en græsk inspireret krukkehave.

På grund af den lave brændingstemperaturen, er terracotta-havekrukker ikke 100 % frostsikre. Så tag dem ind om vinteren eller dæk dem til med isoleringsmåtter. Også af hensyn til indholdet i krukken.

Black soil-krukker

Denne krukke bliver drejet eller støbt i lertypen black soil, som er stærkere og mere robust end traditionelt ler. Således er det muligt at fremstille krukker i meget store formater, uden risiko for at de bliver porøse og skrøbelige over for stød.

Krukkerne brændes hårdt ved en temperatur på helt op til 1200 grader og hærder derefter færdig i ovnen på eftervarme i 24 timer. Denne brændingsteknink lægger yderligere til krukkens robusthed og medfører, at den er yderst modstandsdygtig over for frost. Med andre ord er det en helt ideel havekrukke til det kølige skandinaviske klima.

Da havekrukkerne ikke bliver glaseret, træder lerets naturlige farve frem i al sin rustikke skønhed. Black soil-ler er noget mørkere end konventionelt ler, og dermed changerer farven mellem forskellige mørkebrune nuancer, som skaber en enormt smagfuld kontrast til grønne planter.

Glaserede krukker

Glaserede krukker er som navnet antyder glaseret med en særlig holdbar glassur. Efter at denne type krukke er blevet formet og brændt første gang, bliver glasuren påført. Derpå kommer krukken i ovnen endnu engang, hvor den brændes ved en temperatur på op til 1200 grader i 5 til 6 timer. Til slut hærder den færdige kruppe på eftervarme i de efterfølgende 24 timer.

I kraft af den høje brændingstemperatur er krukken både robust og frostsikker, og dermed kan den tåle at stå udendørs året rundt – selv i det kolde danske vintervejr.

Den glasur, der bliver anvendt som finish, består af forskellige mineraler og stenarter. Når glasuren bliver påført, ligner den en slags tynd grød, og det er først når mineralerne smelter sammen under brænding, at den danner sin endelige form. Alt efter hvilken slags glasur, der er anvendt, vil den færdige havekrukke få sin særlige farve og en overflade, som fremstår enten mat, blank eller krakkeleret.

Glasuren giver mulighed for virkelig at lege med krukkens design og fremtoning, og dermed vil vores udvalg af glaserede havekrukker nok fremstå som det mest alsidige. I kraft af deres smukke farver har glaserede krukker en udpræget dekorativ egenskab, og de er således perfekte til at bringe liv ind i indretningen.

Hvilken havekrukke skal du vælge?

En god havekrukke er en investering, som du vil få glæde af i mange år. Derfor er det selvsagt vigtigt, at du vælger din krukke med omhu.

  • Design: Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at du kan lide krukkens Krukker findes i et utal af forskellige former og kan fremstå enten med sirlig dekoration eller helt minimalistiske. Hvilket design, du bedst kan lide, er helt op til personlig smag. Husk dog at overveje, hvilken type plante som krukken skal indeholde. F.eks. vil et træ have bedst af en høj model, mens flade og brede modeller er perfekte til sammenplantninger.
  • Farve: Hvis du leder efter en havekrukke, der virkelig vil bringe energi og livfuldhed med sig, er det en blank, farvet krukke, du skal vælge. Hvis du derimod er mere til det rolige og naturlige udtryk, kan du med fordel gå efter en uglaseret krukke.
  • Størrelse: Hvis du vil sørge for, at dine planter har det rigtig godt, lyder reglen: Jo større, des bedre. I en tilpas stor krukke vil din plantes rødder nemlig have mulighed for at udvikle sig frit – og så slipper du også for at plante om, i takt med at planten vokser. Tilmed holder jorden sig fugtig i længere til i en stor krukke, og det betyder, at du ikke behøver at vande så ofte.

Hvordan vælger du den rigtige plante?

Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan plante i din krukke. Du kan f.eks. vælge at plante en enkelt plante eller blomst, men hvis du har valgt en model, der er stor nok, har du også mulighed for at lave en flot sammenplantning med flere forskellige planter.

Det vigtigste er at vælge en plante, som du synes er flot, og som har nogle farver, du godt kan lide. Hvis du er tom for idéer, er der altid god inspiration at finde på internettet, hvor du holde dig opdateret på de sidste nye trends inden for blomster og planter.

Du kan også vælge en plante, alt efter hvad der vil komplimentere den havekrukke, du ønsker at plante i. F.eks. vil en rødlig plante eller blomst være enormt flot i en grøn krukke, da rød og grøn er komplimentære farver, som fremhæver hinanden gensidigt.

Desuden er det vigtigt, at du vælger dine planter efter årstiden. Nogle planter egner sig nemlig bedre i forårs- og sommersæsonen, mens andre er mere passende til efterårs- og vintersæsonen.  Det kommer helt an på hvor meget varme, sol, vand og fugtighed, planterne har brug for.

Husk, at du altid kan læse på plantens etikette, hvordan planten bør behandles. Hvis du stadig er i tvivl, kan det altid betale sig at spørge personalet til råds, i den butik du handler i.

Sådan planter du i din krukke

Når du først har valgt, hvad der skal plantes i din krukke, er der nogle faste trin du bør følge, hvis du vil sørge for at dine planter har de bedst mulige betingelser.

Allerførst skal du tjekke, at der er et hul i bunden af din krukke. Hvis der ikke er et hul, kan planten nemlig ikke komme af med overskydende vand, og dermed risikerer du, at den drukner. Desuden er krukken også mere modstandsdygtig over for frostvejr, når der er hul i bunden. Det mindsker nemlig sandsynligheden for, at den revner. Hvis din krukke ikke i forvejen har et hul, kan du ofte have held med forsigtigt selv at bore et.

Herefter er det tid til at lave et dræn, som sørger for, at vandet ikke siver alt for hurtigt ud af din havekrukke. Dette kan du f.eks. lave ved at lægge nogle lecakugler nederst i krukken, så det dækker hullet. Hvis du har nogle gamle potteskår liggende, kan du også vælge at bruge dem. Drænet bør fylde omkring 5 til 10 cm af krukkens bund.

Nu er det tid til at fylde jord i havekrukken. Husk på forhånd at tjekke, at den jord du bruger, har de rette egenskaber i forhold til, hvad du ønsker at plante. F.eks. har en rododendron bedst af en sur jord, mens roser foretrækker en leret jord.

Start med kun at fylde en smule jord i krukken. Placer herefter forsigtigt din plante uden at trykke eller mase dens rødder. Derefter kan du fylde resten af krukken op med jord. Det er en god idé at sørge for ikke at lade jorden gå helt op til krukkens rand. Ellers risikerer du at lave en lille sø omkring din krukke, hver gang du vander. Som hovedregel bør du lade 2 til 4 cm af krukkens top være fri for jord.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du vander, gøder, vælger jord m.m., så læs endelig med på vores blog, hvor deler vores bedste tips til, hvordan du kaber en krukkehave. Ligeledes anbefaler vi, at du altid læser vores guide til frostsikring af krukker. På den måde er du sikker på at give din havekrukke den rette behandling, så du kan have glæde af den i mange år fremover.

Et personligt touch

Kan du godt lide at slippe din kreativitet løs, og synes du det er sjovt, at dine havekrukker ikke bare ser ud som alle andres? Så kan du med fordel gøre dig ekstra umage med at sætte et personligt præg på dine havekrukker. Her er et par gode idéer til, hvordan du kan vælge at style din krukke:

  • Pynt toppen af jorden med barkflis, småsten eller mos. Det har både en fin dekorativ effekt, men hjælper faktisk også til at holde krukkens jord fugtig i længere tid. Dette er særligt gavnligt om sommeren, hvor jorden let risikerer at tørre ud
  • Udskift pyntet på toppen, så det matcher årstiden. Du kan f.eks. bruge små pyntegræskar om efteråret, grangrene om vinteren eller lave et arrangement af mos og påskeæg om foråret
  • Placer et stort bloklys i midten af din krukke, og plant små planter omkring det. Således har du skabt en sjov lysdekoration. Samme teknik kan bruges til at lave en alternativ adventskrans til jul, hvis blot du anvender fire bloklys i stedet for et.
  • Bind en kæmpe stor, farvet sløjfe rundt om din krukke for at skabe et feminint og legesygt udtryk.
  • Sæt en lyskæde omkring planten i din krukke, så den lyser op og skaber hygge, når mørket falder på.

Køb din nye havekrukke på ShopUnika

Kan du godt lide at dekorere dit hjem med unikke genstande, du ikke bare kan finde hvor som helst? Så er ShopUnika din oplagte go-to butik, når du er på jagt efter ny brugskunst til boligen. Vi rejser nemlig selv ud i verden for at opdage og udvælge de mest interessante produkter til dig.

Så rul op på siden her, og gå på opdagelse i vores omfangsrige udvalg af spændende og smukke havekrukker. Når du har bestilt din favorit, sørger vi for at den vil blive leveret til dig med fragtmanden inden for blot 1-3 hverdage. Og hvis du af en eller anden grund skulle fortryde dit køb, kan du selvfølgelig frit returnere i op til 30 dage, efter at du har modtaget din pakke.

Gratis levering

Gå ikke glip af denne mulighed, du får de bedste nyheder og tilbud!!

Skriv dig op i dag og få fri fragt på din første order.

TAK! Velkommern til Shopunika. Vi er glade for at du vil lære os bedre at kende! Du er nu blandt de første til at modtage tilbud og nyheder. Som tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev, vil vi gerne give lidt igen Her er den kode som giver fri fragt på alt i vores webshop. KODE: Fri fragt